Master Suite
65 kvadratmeter uforskammet luksus, så enkelt kan det siges!
Det bliver ikke meget bedre end vores mastersuite. Alene udsigten over Københavns Havn og Amager Fælled med Ørestaden i baggrunden er det hele værd. Her kan man tale om “A room with a view”.
Mastersuite med design og luksus
Du kan læne dig tilbage og slappe af i italiensk design i sofagruppen eller invitere kolleger eller venner på en middag fra køkkenet - serveret og anrettet ved middagsbordet i suiten.
Badeværelset er et kapitel for sig! Det er vovet og luksuriøst indrettet med glasvægge, badekar og adskilt toiletafdeling. Nyd et varmt skumbad med udsyn til soveafdelingen og Sydhavnen - eller se en god film imens!
En 50 tommer fladskærm sørger for, at du kan holde dig opdateret på nyhedsfronten eller dase med en film fra vores udvalg af premieretitler. Skærmen er specielt designet, så den kan drejes og betjenes både fra sengen, badeværelset og stuen.
Mastersuiten er til dig, der ikke vil gå på kompromis, når det gælder komfort og lækre omgivelser, og som har brug for plads og rummelighed samt fred og ro. Hold f.eks. dit møde i mastersuiten, den ultimative
romantiske weekend i København eller tag hele familien med - der er plads nok!
Vores mastersuite ligger godt nok kun på femte sal, men du kommer ikke meget nærmere himlen.